Handelsbetingelser
Sådan handler du hos os
På VVS.dk kan du kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os. Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler på VVS.dk indgås aftaler på dansk.
For at foretage et køb på VVS.dk skal du igennem 5 trin.
1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen
2. Vælg forsendelses/betalingsmåde
3. Indtast dine personlige oplysninger
4. Godkend vores forretningsbetingelser
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet
Du skal være fyldt 18 år for at handle på VVS.dk - er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre eller andre, der lovligt kan handle på dine vegne.
Reklamationsret
VVS.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles VVS.dk indenfor rimelig tid. Vi anbefaler at man undersøger sin pakke ved modtagelse - samt ved transportskader at kontakte kundeservice omgående. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder vvs.dk returneringsomkostninger i rimeligt omfang.
Hvis du har en reklamationssag ring: 71 746 746 (Alle hverdage mellem 9:00 og 16:00)
Fortrydelsesret
Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på VVS.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag hvor du modtager din vare. Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt.
Når fortrydelsesretten udnyttes skal du selv betale porto for at sende varen retur.
Du kan også fortryde ved at nægte at modtage varen på posthuset, eller af fragtmand, eller aflevere den personligt hos VVS.dk mod forudgående aftale.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Det er altid en god ide at gemme den originale emballage, indtil du har fundet ud af, om du vil beholde det købte eller ej. Emballagen kan nemlig i nogle tilfælde betyde at varens salgsværdi forringes, og dermed kan fortrydelsesretten ikke benyttes.
Vi tager ikke specialfremstillede varer retur.
Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer skal henvendelse ske til vores kundeservice på telefon: 71 746 746.
Bemærk! Originalemballagen skal returneres i en stand, der muliggør et videresalg, da der på emballagen ofte er vigtige information om f.eks. produktets mål. Der må ligeledes heller ikke på nogen måde skrives på emballagen. Såfremt der er skrevet på emballagen, forbeholder vi os rettet til at nægte modtagelse, eller opkræve en returkommision. Det er kundens ansvar, at varen kommer frem i tilfredsstillende stand.
Du har 14 dage til at returnere din vare(r) fra købsdatoen.
Returneringer kan afleveres direkte på virksomhedens adresse uden ekstra omkostninger.
Man kan også vælge at sende varen til os for egen regning, eller benytte vores returlabels med GLS, som koster 69,- kr. - som vil blive fratrukket eventuelt tilgodehavende.
Fragt og levering
Når du modtager dine varer, bør du gennemgå varerne med fragtmanden, før du kvitterer for modtagelsen.
Skulle emballagen (mod forventning) bære præg af overlast, eller det evt. ikke er muligt at gennemgå varerne med fragtmanden, anbefaler vi at fragtbrevet underskrives med forbehold.
Fejlfinding på en (eller flere varer) mere end 2 dage efter kvitteret modtagelse, afvises af fragtfirmaerne.
Derfor er det vigtigt at gennemgå varerne straks efter modtagelse.
Se yderligere information om fragtpriser og levering >>
Financiering af køb med Viabill
Du kan vælge at financiere dit køb på VVS.dk med Viabill, og dermed splitte din betaling op i mindre afdrag.
Når du har vores betalingsvindue åbent, hvor du vælger din betalingsform (Dankort, MobilePay m.v.), kan du her vælge Viabill som betalingsløsning.
Læs mere om vilkår på Viabills egen side: Læs vilkårene her
Levering uden kvittering for modtagelse / Genudkørsel
Såfremt der er givet tilladelse til at stille varen på modtageradressen eller andre steder uden kvittering bortfalder reklamationsretten. Det anbefales derfor, at varerne afhentet hos distributøren, såfremt det ikke er muligt at kvittere for varerne på leveringstidspunktet. I tilfælde af, at kunden ikke har mulighed for at modtage varerne på leveringstidpunktet, og der ikke er givet tilladelse til at stille varerne uden kvittering, bliver varerne forsøgt leveret igen efter aftale med kunden.
VVS.dk afholder evt. fragtomkostninger ved 1. genudkørsel. Kontakt os venligst ved genudkørsel på enten kontakt@vvs.dk eller på tlf. 71 746 746
Tabt kurv
Såfremt betalingen af en ordre skulle fejle, således at købet bliver afbrudt/annulleret, eller ordren generelt ikke gennemføres trods udfyldning af påkrævede oplysninger, accepteres det at VVS.dk efter mindst 1 times inaktivitet fra kundens side, må udsende en e-mail til kundens e-mail adresse, hvor VVS.dk tilbyder hjælp/support til gennemførsel af den pågældende ordre.
Der vil i den forbindelse udelukkende blive fremsendt 1 stk. "Har du brug for hjælp?"-mail pr. kunde pr. uafsluttet ordre.
Persondatapolitik
Ingen personlige oplysninger der registreres på vvs.dk, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos vvs.dk.
Cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.
Rent teknisk kan ”Cookies” deles op i to typer. Den ene type kaldes ”sessioncookies” ”sessioncookies” er til for at holde styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på hjemmesiden. ”sessioncookies” gemmes ikke på din PC, men forsvinder når du lukker din web-browser. Der findes en anden type ”Cookie” som kaldes ”permanent Cookie” og den gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En ”permanent Cookie” er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside. På vvs.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan fx gøres på følgende måde: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Slet
Logstatistik bruges på vvs.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. På vvs.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos vvs.dk på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.
Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!
Man kan desuden valgfrit få sin emailadresse optaget på en mailingliste hos vvs.dk, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra vvs.dk. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes som man ønsker.
Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, kan du rette henvendelse til:
Bo Jacobsen
Tlf. 71 746 746 / mobil 2089 2689
email: bo@vvs.dk
Skulle vi mod forventning ikke kunne blive enige om en løsning sammen, har du mulighed for at klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
PriceRunner Købsgaranti
Dit køb hos os er helt gratis omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Det sikrer dig op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. For at være omfattet af Købsgarantien, skal du blot være registreret medlem på PriceRunner.
Du kan stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien, selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem - du skal blot registrere dit køb inden for en time. At blive medlem hos PriceRunner er gratis og tager kun et par minutter!
Få din køberbeskyttelse her
Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af ødelagt vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet. For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig personligt.
Du får kun erstatning for den direkte økonomiske skade, du har lidt, anskaffelsesomkostninger og fragtudgifter. Købsgarantien inkluderer altså ikke erstatning for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.
På PriceRunner finder du en liste med kategorier, der er undtaget garantien, samt de gældende regler og vilkår.
Send mig til PriceRunner for min Købsgaranti på op til 50.000 kr.